5-25 år
MusikBox - 5-7 år
Her starter du med at lære om teori og instrumenter på en legende måde, med fokus på at lære at spille på instrumenter. Holdet er oplagt som barnets første møde med instrumenter, teori og rytmelære.
Musik karrusel - 7-9 år
Her starter du med at lære om teori og instrumenter på en legende måde, med fokus på at lære at spille på instrumenterne. Som udgangspunkt kræver det ingen forudgående kendskab til instrumenter og rytmer, men holdet er oplagt til børn, der har gået til MusikBox. Vi tilpasser undervisningen efter niveau.
Musik og Bevægelse – 7-10 år.
Elsker du sang og rytme, så prøv Musik og Bevægelse på Slagelse Musikskole.
Vi synger sammen børnesange i nye udgaver og bruger rytme-instrumenter til sangene, blandt andet xylofon og musikrør. Det skal være sjovt og dejligt at synge og udforske rytmer sammen.
Alle er velkomne, og vi indmelder løbende elever på holdet.
Juniorkor – 12-20 år.
Vi inddeler vores kor efter alder og musikalske forudsætninger – så alle er velkomne, alle niveauer og alle køn. Vi synger både klassiske, danske sange og nye, rytmiske sange.
Som korsanger i musikskolen får du:
- Kammerater fra andre skoler
- Hyggeligt fællesskab
- Mulighed for at synge med andre kor
- Mulighed for at synge til koncerter
Udbud af forskellige samspils- og teorihold for soloelever
Går du til soloundervisning på en af musikskolens afdelinger, har du rig mulighed for at gå til samspil med andre elever – og det er gratis, når du i forvejen er elev her. Vi har forskellige hold; både for klassiske- og rytmiske elever. For mere information om hvilket hold, der kan passe til dig og dit instrument, kontakt da din underviser.